Tøsernes side
Tøsernes side

Min søster, Star og jeg Saffran, flyttede til Haslev den 6.6.2008 fra Sverige. En lang og varm tur for os,  6 timers bil- og færgerejse , men vi klarede det uden alt for meget miav, fordi vi holdt nogle korte pauser på turen, hvor vi  fik lidt frisk luft, vand at drikke og lidt beroligende snak.

I dag den 20. juni 2008  har vi boet hos Kristhina i 14 dage og vi føler os allerede hjemme. Vi er  faldet godt til siger hun. Vi leger det meste af dagen med vores legekammerater: Basse og Fie. Det er hyggeligt. Især Basse. Han er virkelig sød. Han leger og kæler med os. Han kan også finde på at vaske os. Ham er vi specielt glade for. Vi sover alle sammen i vores misseværelse.

I dag fredag har vi haft tordenvejr. Det var vældig spændende. Jeg, Saffran, sad i vinduet og fulgte lynene på himmelen og regnens dråber på ruden. Jeg forsøgte at fange regndråberne på ruden, men det kunne jeg altså ikke. Det så ellers så let ud. Derimod er jeg en mester i fluefangeri. Jeg har fundet fidusen. Begge forpoter. Så kan de ikke flyve fra mig. Det er jeg vædig god til. De andre er møj misundelige.

Min søster, Star, er lidt mere tilbageholdende. Vi leger, men hun skal altså lige se tingene an før hun kaster sig ud i noget. Hun er lidt kedelig.

I morgen lørdag den 21. juni skal vi have gæster. Amalie, Carsten, Helen og Mathilde kommer til middag. Juhuh så skal vi lege med Mathilde. Hun elsker katte og er god til at kaste bold og vi henter. Det er rigtig sjovt.
I skal nok høre mere om det.

Vi havde det rigtig sjovt da Mathilde legede med os. Vi håber at hun snart kommer igen.

Ellers har vi haft en lidt stille uge. Vi har ikke været ret meget ude da vejret ikke har været til det. Vi ved godt at man siger at katte kan lide al slags vejr, men det passer ikke. Vi bryder os ikke om regnvejr. Vi har kort pels og vi føler at vi bliver våde. I dag søndag - sidste søndag i juni måned - har vi været meget ude. Solen skinner ind i mellem og vi skal snart sove vores eftermiddagslur og den skal foregå ude i vores løbegård.

Vi skulle have været på udstilling i Ringsted i dag den 16. aug., men Star kom
uventet i løbetid og miss Sofie blev stukket af en bi i den ene forpote der blev dobbelt størrelse. Så vi måtte blive hjemme og hygge os.

Det at være i løbetid kan være en blandet fornøjelse. Kristhina siger at jeg skulle have været operasangerinde. Det er nok rigtigt for jeg kunne sige mange høje lyde som jeg slet ikke troede jeg kunne. Fremover får jeg p-piller.
Vi nyder livet
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE