Farvel til Basse
Farvel til Basse
Tøserne er os Star og miss Sofie
Farvel til Basse

Vi er alle i stor sorg.

Vi har mistet vores allesammens dejlige Basse efter meget akut sygdom.
Han blev en lørdag aften pludselig dårlig. Var dvask og i løbet af nogle få timer kunne han ikke styre sin bagkrop og havde meget høj feber 41.9. Vi tog naturligvis straks til dyrlægen som umiddelbart ikke kunne konstatere,  hvad der var galt udover at det lignede en infektion, nok på grund af den høje feber. Men der var ingen ydre tegn på skader, rifter, sår, slag. Jeg troede jo straks et værste. Han er blevet ramt af en bil, fået  en hjerneblødning eller  et hjertetilfælde osv. Dyrlægen gav ham nogle insprøjtninger. En for infektionen og en smertestillende. Umiddelbart så det ud til at han fik det en smule bedre, men efter nogle få timer gik det op få os, at sådan skulle det ikke være.

Det var meget dejligt at følge, hvordan mine ocicatte kld. tøserne hele tiden var der for ham. Nussede og vaskede ham, sov sammen med ham. De veg faktisk ikke fra han side. (Det var vi andre naturligvis også. Med en syg kat i huset står huset på den anden ende). Men intet hjalp. Tilsidst besluttede vi at tage til dyrlægen igen. Denne gang en anden dyrlæge. Flere øjne ser måske bedre ..... Men stadig samme besked, infektion med forholdsvis høj feber. Umiddelbart så det ud til at medicinen slet ikke havde virket. Hvilket dyrlægen også var meget forundret over. Vi konstaterede at lammelsen i bagkroppen stadig eksisterede og nu var den gået ind i en ny fase. Smerter. Han gav nogle underlige klagende lyde fra sig.

Denne gang  nåede vi kun lige akurat hjem fra dyrlægen  så fik han det meget dårligere og i løbet af et par timer gik han over i coma og  lammelserne i bagkroppen  bredte sig til forkroppen og på et tidspunkt blev jeg helt klar over hvor situationen var på vej hen. Hele hans lille krop, der var blevet tyndere og endnu mere slap gav et ryk og den stakkels Basse gik helt i coma. 
Nu  måtte jeg have dyrlægen hjem, for at få ham hjælpe ham af med de mange smerter og kramper og det skulle gå stærkt.

Vi var alle frygtelig kede af det fordi han var sådan en utrolig dejlig kat. Mild, glad og meget omsorgsfuld både overfor de andre katte jeg har i hjemmet, men også meget hengiven overfor os mennesker. Han var alle kattenes centrum. Han støttede Tøserne ved deres ankomst til mit hjem efter en flytning i 7 mdr. alderen. De elskede ham og han dem. Da jeg fik Tøserne hjem fra Sverige deltog han velvillig i tilpasningen. Han elskede de to tøser og når han gik ud kom han hurtigt ind igen fordi han skulle lige se hvordan Tøserne klarede det. Det skete mange mange gange i løbet af en dag. En kat med et ønsketemperament.

Ja, hvad gør man så. Da jeg havd andre katte så jeg ingen anden udvej en at sende  ham til obduktion, selvom jeg helst havde begravet ham i baghaven i mit rosenbed. Men vi sende ham til Århus. Obduktionen tog 8-10 dage og koster 3000 kr. incl. forsendelse og moms. Men jeg måtte have vished for, at denne infektion  ikke var noget der havde  smittet de andre katte - måske os selv.

I de efterfølgende dage sørgede vi alle især kattene over ham. Han havde ligget meget under min sofa mens han havde det slemt. Det kunne  Tøserne huske, så de gik hele tiden hen for at se hvor han mon var blevet af. De kunne simpelhen slet ikke forstå at han var væk. Det var hårdt at være vidne til.

Men intet er jo skidt uden at det også kan blive godt for noget andet. Tøserne har det godt i dag. De har knyttet sig helt til mig og vi hygger alle.

Men det giver nye og  andre problemer i flokken. Der skulle så "vælges" en ny "herrer" i flokken. Så magtkampene begyndte straks især hos hankattene. Jeg har to alm huskatte og de har det stadig ikke helt nemt. Så lige nu har vi stadig lidt omtumlen efter Basses død.

Rapporten kom og det viste sig at Basse var død af hjernehindebetændelse forårsaget af et angreb af en øremider - som vi troede var vel overstået. Det er ligesom med myg og tæger, at en mide kan være giftig og den har så fået adgang til hjerne via infektion opstår i mellemøret . Trist, trist.  Hjernehindebetændelse er meget sjælden hos katte, men en enkelt øremide kan altså udvikle en infektion der kan give hjernehindebetændelse.

Dyrlægerne giver udtryk for at det er uhyre sjællent at katte dør at hjernehindebetændelse, men efter at jeg har fået konstateret mit tilfælde og har talt med andre om det viser det sig, at mange katteejere har oplevet et lignende tilfælde, men bare ikke vist at det var hjernehindebetændelse.
Jeg håber med denne historie at give flere katteejere vished for at øremider skal man ikke bare overse. Det kan være katastrofalt at overse denne lidelse. Men den kan også give en oplysning om hvad en kat døde af tidligere.
Endvidere håber jeg at denne obduktion også giver dyrlægerne en større viden om hvad en infektion med høj feber også kan være og at der skal handles meget hurtigt i sådan en situation. Desværre har jeg også konstateret at sådan en lidelse kan være svær at "vende" fordi medicin ingen invirkning har denne lidelse.

Så øremider skal man ikke tage alt for let på.
Er der nogle læsere der ønsker yderligere oplysninger om forløbet eller ønsker flere deltaljerede oplysninger om forløbet kontakt mig via min gæstebog og jeg vender hurtigt tilbage.

Vi er nu ved at komme til hægterne igen alle sammen. Jeg har en søster (Fie) til Basse som ikke er blevet neutraliseret endnu så jeg overvejer om jeg skulle  få et kuld killinger på hende. Ikke fordi jeg skal have en nye Basse, for det får jeg aldrig, men måske en der minder bare lidt om ham.

Så når Fie er blevet parret vil jeg fortsætte min lille historie. En af tøserne Saffron bliver parret i begyndelsen af det nye år.


Jeg vil her ønske alle en rigtig glædelig jul samt et godt og fredfyldt nyt år med mange positive oplevelser.

Kristhina
Cattery Catborg

Vores allesammens dejlige Basse elsket af alle
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE