 |
 |
|
 |
 |
Aio
Velkommen til Cattery Catborg og til at følge os i fremtiden Ozzie fører vej.....
Intet er så godt som at ligge sammen
Jeg er afventende, for hvad vil min mor mig nu. Jeg må da heller ikke lave noget sjovt!!!

. Så er der kommet killinger
Søndag den 5. april nedkom min chokolade spottede ocicat Liva med 4 dejlige killinger. De vejede fra 95 til 115 g. i dag den 9, april vejer de fra 133 til 148 g. Mor og børn har det godt. Liva er en meget omsorgsfuld mor. Det er en fornøjelse, at se hvor glad hun er for sine børn. Hun vasker, kæler og nusser om dem og skulle der være en, der ikke lige kan finde sin pat, ja så vender og drejer hun sig så alle kan ligge godt og få sig sin velfortjente fortjente tår.
Den stolte fader Lucas, har hilst på sine børn, men han var mere interesseret i moderen. Det kan være interessen for dem vokser, når de er blevet lidt større.
Der vil løbende komme billeder og fortællinger om killingerne.
Der er født følgende: 3 chokolade spottede tabby hunner 1 solid (mørkebrun) hun
Inden mine hunkatte bliver parret, bliver de vaccineret, får orme- og bændelormekur samt testet for FIV/FeLV. Alle mine hunkatte gentestes for genetiske sygdomme så jeg er sikker på at det kun er raske katte jeg avler på.
Når killingerne bliver født, bliver de håndteret fra dag 1, så når de forlader mit hjem er de tillidsfulde, rolige og velafbalancerede og føler sig trykke til deres nye hjem. De er endvidere vant til flere forskellige lyde.
Alle killingerne bliver afleveret fra Cattery Catborg med:
1. og 2. vaccination ID-mærkning Orme- og bændelormskur Sundhedsattest fra aut. dyrlæge evt. rabies og EU pas hvis de skal udenlands.
Alle mine katte fodres med anerkendte mærker som Hills, Royal Canin og Aions samt vådfoder af god kvalitet.
Er du interesseret i at høre mere om de dejlige ocicattekillinger så skriv til os på mail:
kristhina@catterycatborg.dkNu er killingerne 8 uger søndag den 31.5.2009 og der er godt nok gang i dem. De hopper og springer leger, skyder ryg og fanger deres tøjmus af hjertets lyst. De er alle meget glade, tillidsfulde og sjove at observere. Den lille nye hankat Sir Sherlock kld Jari leger med. De hygger sig rigtigt og så elsker de min seng. I den bliver der både sovet, leget og drukket hos deres mor. Nogle små livsnydere, det er man ikke i tvivl om.
Men, tiden begynder at nærme sig hvor besøgende kommer og ser på. Det er ikke fordi det genere nogle af kattene, men det er lidt vemodigt for mig at tænke på at de skal flytte om kun 4-6 uger. Af kuldet er der nu kun en tilbage der ikke er reserveret, men den skal som nok også få et nyt og kærligt hjem. I dag har vi haft besøg af en rigtig dejlig familie. Mor, far og 2 sønner der alle - er man ikke i tvivl om - katteelskere. Drengene fandt hurtig "melodien" sammen med killingerne og Jari. Så der blev rigtig nusset og leget. Herligt. De har valgt at reservere Bonita og Aini. Det er jeg rigtig glad for, for jeg er sikker på at de får det rigtig godt og kærligt hjem hos den lille familie. De har to Abbyer som er ca. 5 år gamle. Familien kommer fra Ølstykke. Ikke længere væk end jeg kan besøge dem og følge dem i nogle år frem.
I løbet af den kommende uge vil jeg tage nye billeder af killingerne. De er blevet rigtig små katte at se på nu, med flotte spotter og tegninger.
Der er nye billeder af killingerne
Så er to af killingerne flyttet hjemmefra og her er blevet lidt tomt. "Lillemanden" har mistet sin legekammerat, men Aio har overtaget med stor fornøjelse.
Liva passer stadig sine børn. De sover sammen og ind imellem får de da også lov til at få en lille tår. Det er trygt og godt og dejligt at se på og følge. Hun er en fantastisk mor og killingerne elsker hende, det er man bestemt ikke et øjeblik i tvivl om.
Den 8. august skal killingerne på deres første udstilling. Vi låner den ene af de afleverede hankatte og de to jeg har danner så et kuld. Derudover skal "Lillemanden" og Star med. Det bliver spændende.
Udstillingen i Roskilde gik godt. Killingerne som kuld blev udstillingens bedste korthårskuld (BIS) og Kira blev bedømt særskilt og fik sit første certifikat. De andre lillemanden og Star fik også deres certifikater.
Vi har før nævnt hvor intelligente vi som Ocicatte er, og at vi meget gerne læser alle vores mors bøger - helst ovenfra, men så trænger vi altså også til et hvil bagefter i vores hængekøje, det er det bedste sted vi ved!
Er jeg ikke smuk og dejlig siger Kira!! En eftermiddagslur i den store seng er nummer et når man trænger, for der er masser af plads til at brede sig på og så harjeg den lige nu helt for mig selv. Av, der var jeg heldig.....
Jo, vi er da dejlige, syntes I ikke. Vi klæder hinanden godt og leger godt sammen.
|
|
 |
|
|
|
|
|
hvad med at prøve - det er ikke svært
|
|
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|